Tjekliste til dig, der skal lave et langt interview med en designer

Et langt interview med en designer, tegner eller håndværker ser enkelt ud udefra: to stole, en kop kaffe og en optager. Men de samtaler, der holder ved genlæsning, er næsten altid dem, hvor noget blev afgjort på forhånd. Jeg har siddet over for mange mennesker i løbet af mit arbejdsliv, og det, jeg fortryder, er sjældent de spørgsmål, jeg stillede. Det er de beslutninger, jeg ikke tog, før jeg mødte op.

Derfor har vi på redaktionen en fast række punkter, vi går igennem, før en samtale bliver til noget. Listen her er den samme, bare skrevet til dig. Den kræver ikke udstyr eller en journalistuddannelse, kun en halv time med papir og blyant og lidt ærlighed over for dig selv.

Pointen er ikke at sige nej oftere. Pointen er at vide, hvad du siger ja til, så du undgår at stå midt i en to timer lang samtale med en person, der ikke aner, hvad den skal bruges til, og med en vinkel, du endnu ikke selv har fundet.

Det første spørgsmål er, om personen overhovedet har noget at sige om sin metode, som ikke allerede står på hjemmesiden. Nogle gange er svaret nej, og så er et kort portræt bedre. En lang samtale kræver, at der er lag: en vane, en fejl, en beslutning, som personen stadig tænker over.

Prøv at skrive tre sætninger om, hvad samtalen skal handle om, uden at nævne personens titel. Kan du ikke det, har du et navn, men ikke en historie. Jeg plejer også at spørge mig selv, om en læser, der aldrig har hørt om personen, vil kunne følge med efter anden afsnit. Hvis ikke, mangler samtalen en indgang.

Vær desuden realistisk om længden. En samtale på halvanden time giver typisk materiale til en tekst, der fylder langt mindre, end man tror. Bestem dig for, hvad du vil vælge fra, før du begynder.

• Kan du formulere emnet i tre sætninger uden titlen?
• Findes der en konkret vane, fejl eller beslutning at grave i?
• Kan en ny læser følge med uden forkundskaber?

Gode interviews bliver til ved skrivebordet dagen før. Læs det, personen selv har skrevet, kig på arbejdet og find to eller tre ting, du oprigtigt undrer dig over. Det er dem, der får en travl person til at læne sig frem, fordi spørgsmålet viser, at du har kigget efter.

Undgå at læse for meget andres omtale. Hvis du kun har andres versioner af personens historie, ender du med at stille de samme spørgsmål som alle andre og få de samme indøvede svar. Se hellere på selve produkterne, skitserne eller værkstedet, hvis du kan komme derhen.

Skriv til sidst dine spørgsmål ned, men læg dem så væk. De er et sikkerhedsnet, ikke et manuskript. Det bedste spørgsmål i en samtale kommer næsten altid som opfølgning på noget, personen lige har sagt.

• Læs eller se noget, personen selv har lavet
• Find to eller tre ting, du oprigtigt undrer dig over
• Skriv spørgsmål ned, men hold dig ikke til rækkefølgen

Fortæl personen på forhånd, hvad samtalen skal bruges til, hvor lang tid du forventer at bruge, og om vedkommende får lov at læse teksten igennem. Vær klar over, hvad du kan love. Jeg tilbyder som regel, at citater og faktuelle detaljer kan tjekkes, men at tekstens vinkel og udvælgelse er min.

Vælg et sted, hvor personen føler sig hjemme. Et værksted eller en arbejdsplads giver ofte bedre samtaler end en café, fordi hænderne har noget at pege på. Spørg til gengæld, om der er støj, som vil drukne optagelsen, og om I kan blive i fred.

Aftal også, hvad der sker med materialet bagefter: hvem ser det, hvor længe gemmer du optagelsen, og hvornår kan personen forvente at høre fra dig. Det virker pedantisk, men det skaber ro.

• Fortæl formål, længde og læsning af teksten
• Vælg et sted, hvor personen er på hjemmebane
• Aftal, hvad der sker med optagelsen bagefter

Start med noget let og konkret, for eksempel hvad personen lavede i morges. Det sænker tempoet og giver dig et indtryk af, hvordan vedkommende fortæller. Gem de store spørgsmål om metode og tvivl til efter de første tyve minutter, når tonen er blevet løsere.

Tål stilheden. Mange afbryder en pause, fordi den føles pinlig, men det er ofte i pausen, at det interessante kommer. Hvis du venter tre sekunder længere, end det er behageligt, får du tit den sætning, som personen ikke havde planlagt at sige.

Tag noter ved siden af optagelsen, især om det, du ser: hvordan et værktøj ligger i hånden, hvad der hænger på væggen. Det er sådanne detaljer, der senere gør teksten levende, og de står ikke på lydfilen.

• Begynd med noget konkret og lavpraktisk
• Giv pauserne plads, før du spørger videre
• Noter det, du ser, ikke kun det, du hører

Lyt til optagelsen inden for en dag eller to, mens du stadig husker stemningen i rummet. Markér de steder, hvor du blev overrasket, og de steder, hvor du kedede dig. Begge dele fortæller noget om, hvad teksten skal være.

Her er det sidste punkt på listen: tør du lade være? Nogle samtaler er hyggelige, men giver ikke en tekst, der kan stå alene. Det er ikke spildt tid, men det er bedre at erkende det end at presse en vinkel frem, der ikke bærer.

Hvis du går videre, så send citater til gennemsyn, hold aftalen og lad personens egne ord stå, hvor de er stærkest. En god samtale skal kunne genkendes af den, der sad i den.