Om magasinets afgrænsning, vores redaktionelle principper og den vej, en historie går fra idé til udgivelse.
inkoray er et nyt dansk magasin om design, skitser, arbejdspladser og farver. Vi udgiver historier, der kan læses igen og igen, og vi lader bidragsyderne bruge den tid, en grundig tekst kræver. Magasinet begyndte at udkomme for få uger siden.
Vores felt er det kreative arbejdes hverdag: skitsen på papiret, rummet omkring den, farven på væggen og samtalen med den, der har lavet det. Vi skriver ikke om tendenser for tendensernes skyld. Vi interesserer os for metode, valg og de små omveje, som sjældent når ud til læseren, men som forklarer resultatet.
Skitsebogen følger idéer fra streg til færdigt design. Arbejdsrummet besøger værksteder, kontorer og hjemmearbejdspladser. Farvelaboratoriet undersøger paletter og stemning. Samtalerne er lange interviews med designere, tegnere og håndværkere. Redaktørens bord samler praktiske guides til research, skrivning og redigering. Rubrikkerne giver læseren en klar indgang og redaktionen en tydelig ramme for hver historie.
Bidragsyderne har hver deres fagområde og lang erfaring fra journalistik, tegning, visuel kommunikation og interviewarbejde. Chefredaktøren leder den daglige redaktion, og de øvrige skriver inden for deres felt. Vi vælger skribenter efter, hvad de kan og kender, og lader dem skrive i deres egen stemme inden for magasinets varme og jordnære tone.
Vi udgiver cirka én artikel om dagen, men tempoet bestemmer ikke kvaliteten. En tekst skal stadig give mening, når du åbner den om et halvt år. Derfor undgår vi det, der kun gælder i dag, og vælger i stedet emner, hvor der er noget at lære, noget at se og noget at tage med videre.
Redaktionelle principper er ikke pæne ord på en væg. De afgør, hvilke spørgsmål vi stiller, hvor længe vi læser korrektur, og hvad vi lader ligge. Her er de tre, vi vender tilbage til, når en historie skal besluttes eller strammes op.
Hver artikel følger den samme grundrytme, uanset rubrik. Rytmen holder os ærlige og gør det lettere at se, hvor en tekst har brug for mere arbejde. Her er de fem trin, en historie normalt går igennem hos os.
En historie begynder som et spørgsmål, ikke et emne. Redaktionen drøfter, hvad læseren kan få ud af den, og hvilken rubrik den hører hjemme i. Vinklen skrives ned i få linjer, så den kan holdes op mod resultatet bagefter.
Skribenten læser, besøger, ringer og indsamler materiale. Kilder noteres undervejs, så citater og oplysninger senere kan kontrolleres. Det, der ikke kan bekræftes, bliver enten fjernet eller tydeligt markeret som skribentens egen vurdering.
Hvor historien kræver det, mødes vi med dem, den handler om. Vi lytter mere, end vi taler, og tager noter om rummet, redskaberne og stemningen. Observationerne bliver ofte det, der gør teksten levende.
Skribenten skriver et første udkast, som en anden redaktør læser kritisk. Struktur, overskrifter og tempo justeres, og gentagelser skæres væk. Ofte bliver teksten kortere, men tydeligere, og nogle gange skal hele opbygningen om.
Til sidst tjekkes stavning, navne, tal og billedtekster, og teksten får sin endelige overskrift. Først derefter udgives den i Journalen under sin rubrik. Vi går ikke tilbage og skriver historier om, men retter fejl, hvis vi finder dem.
inkoray er et dansk magasin om design, skitser, arbejdsrum og farver. Vi researcher, interviewer og redigerer historier, der kan læses igen og igen.