Skitsebogen: tjekliste før du vælger, hvad der skal på papir

Mange skitser dør ikke, fordi idéen var dårlig, men fordi begyndelsen var uklar. Når jeg har siddet med tegnere og designere i løbet af efteråret, går de næsten alle tilbage til de samme få overvejelser, før de overhovedet åbner bogen. De er ikke højtidelige, men de sparer en del ærgrelse senere.

Tjeklisten her er ikke en opskrift på en god tegning. Den er en række små stop, du kan gå forbi, mens du beslutter dig for, hvad skitsen skal bruges til, hvor meget tid den må fylde, og hvornår du er færdig med at udforske og begynder at vælge. Læs den som en samtale med dig selv, ikke som et regelsæt.

Nogle punkter vil virke indlysende. Alligevel er det de indlysende ting, der oftest glemmes, når man er optaget af en idé, der føles stor. Tag dig tid til at svare, selv hvis svaret bare er et enkelt ord i margenen.

Start med formålet. En skitse til dig selv har andre krav end en skitse, du skal vise en kollega eller en kunde. Den første må gerne være rodet, halvt skrevet og fuld af pile. Den anden skal kunne forstås af en person, der ikke sad ved siden af dig, da den blev tegnet.

Skriv formålet øverst på siden i én sætning. Det lyder banalt, men det tvinger dig til at vælge. Vil du finde en form, afprøve en proportion, forklare en samling eller bare få en tanke ud af hovedet? Hver af dem trækker i en retning, og uden valget ender mange med at tegne lidt af det hele og ikke noget til ende.

Spørg også, hvad der sker med skitsen bagefter. Skal den scannes, males videre på, klippes op eller bare blive i bogen? Svaret afgør, om du skal bruge tynd eller tyk streg, om bagsiden må bruges, og hvor meget luft der skal være omkring tegningen.

• Hvem skal se skitsen, og hvad skal de forstå?
• Skal den bruges igen, eller er den kun til tænkning?
• Er der en frist, der afgør, hvor længe du udforsker?

Vælg materialet, før du er i gang, og ikke midt i en tegning. Mange skifter blyant, mens de tegner, og bliver forstyrret af, at linjen pludselig opfører sig anderledes. Beslut dig for ét til to redskaber til sessionen og lad resten ligge i penalhuset.

Papiret betyder mere, end man tror. Glat papir gør stregen hurtig og let, mens et ru ark bremser hånden og giver en mere eftertænksom tegning. Tynde sider kan trykke igennem, hvis du bruger tuschpen, og det kan være irriterende, hvis du gerne vil bruge bagsiden bagefter.

Tænk også på størrelsen. En lille bog i lommeformat inviterer til hurtige notater og små miniaturer. En stor blok kræver armbevægelser og giver plads til, at en idé kan folde sig ud. Ingen af delene er bedre i sig selv. Det handler om, hvad du skal bruge dem til lige nu.

• Blyant giver mulighed for at fortryde, tusch kræver at du beslutter dig.
• Samme redskab hele sessionen giver en ensartet streg.
• Notér dato og sted i hjørnet, så du kan finde skitsen igen.

En af de mest almindelige fejl er at tegne én version og forelske sig i den. Når du bevidst sætter et antal udgaver, lad os sige seks små miniaturer på en side, tvinger du dig selv til at gå længere end den første indskydelse. De første to eller tre er ofte de forventelige. Det er de sidste, der overrasker.

Hold miniaturerne små og hurtige, ikke pæne. Hvis hver enkelt tager mere end et par minutter, er du allerede gået i gang med at udføre i stedet for at udforske. Lad hver tegning stå uden kommentarer, til du er færdig med rækken.

Bagefter kan du kigge på siden som på et kontaktark. Hvilke former går igen? Hvilken har noget, du ikke havde planlagt? Her finder mange ud af, at den mest interessante løsning var en halvfærdig streg i hjørnet, som de næsten havde glemt.

• Sæt et antal udgaver, før du begynder.
• Hold hver miniature kort, gerne under to minutter.
• Vent med at vurdere, til hele rækken er tegnet.

Det er svært at stoppe, og det er lige så svært at starte på at vælge. Sæt derfor et tydeligt skel. Det kan være en tid, en mængde sider eller en simpel regel om, at du vælger, når du har tegnet den samme grundform tre gange på forskellige måder.

Når du vælger, så skriv hvorfor. En enkelt linje ved siden af den udvalgte skitse er nok: den er enklere, den har bedre balance, den er lettere at forklare. Den slags noter bliver guld værd, når du om en uge har glemt, hvad der fik dig til at pege på netop den.

Tag desuden pause, før du beslutter dig endeligt. Selv en kort gåtur eller en kop kaffe ændrer blikket. Skitser, der virkede forkerte kl. ti, ser ofte anderledes ud efter frokost, og omvendt. Det er ikke at dryppe på beslutningen, men at lade øjet nå med.

• Skriv en kort begrundelse ved den valgte skitse.
• Lad siden ligge, før du bestemmer dig endeligt.

Når du har valgt, er næste skridt ikke at gøre skitsen pæn, men at teste den. Tegn den i en anden størrelse, vend den på hovedet eller se på den i spejlet. Fejl i balance og proportion er lettere at se, når billedet føles fremmed.

Gem de skitser, du ikke valgte. De er ikke affald, men et arkiv, du kan komme tilbage til, når næste opgave minder om denne. Mange tegnere fortæller, at de fandt deres bedste løsning i en tegning, der var blevet lagt til side måneder tidligere.

Til sidst kan du vende tilbage til tjeklisten og se, hvilke spørgsmål der var nemme, og hvilke du sprang over. Det fortæller meget om din egen måde at arbejde på og om, hvor du kan gøre bogen mere nyttig næste gang.