Hvad et langt interview koster, og hvad der driver prisen

Når vi i redaktionen taler om, hvad en samtale koster, begynder regnestykket sjældent i selve rummet, hvor interviewet foregår. Det begynder ved skrivebordet, hvor man læser alt, den kommende gæst har lavet, og leder efter de steder, hvor der er noget at spørge om. En tegner, der har arbejdet i tyve år, har efterladt sig mange spor: skitsebøger, tidligere samtaler, små tekster i kanten af projekter. Dem skal man igennem, ellers ender man med at stille de spørgsmål, alle andre allerede har stillet.

Min erfaring som chefredaktør er, at forberedelsen fylder lige så meget som selve mødet. Et interview på halvanden time kan kræve en hel arbejdsdag i forvejen, fordi spørgsmålene skal ordnes, så samtalen kan bevæge sig og ikke bare afhandle en liste. Man skriver noget ned, stryger det igen og beholder kun det, der åbner en dør.

Den tid ser læseren aldrig, men den er den største enkeltpost. Den afgør, om gæsten svarer med de sætninger, man kunne have fundet på Google, eller med de små, uventede detaljer om en hverdag, som gør en samtale værd at læse to gange.

• Læsning af gæstens tidligere arbejde og udtalelser
• Udkast til spørgsmål, der kan skiftes ud undervejs
• Aftale om tid, sted og hvad gæsten gerne vil vise

Selve samtalen foregår oftest hos gæsten, fordi værkstedet eller tegnebordet fortæller noget, et mødelokale aldrig kan. Det betyder transport, og det betyder, at man afsætter en hel formiddag til noget, der på papiret varer halvanden time. Man kommer i god tid, drikker en kop kaffe, lader gæsten vise rundt og får de første, afslappede minutter med, før optageren tændes.

Vi optager altid, så vi kan lytte i stedet for at skrive og holde øjenkontakt. Det gør samtalen bedre, men det skaber også arbejde bagefter. Lang tale skal hentes ned i tekst, og tekst skal tjekkes mod det, der faktisk blev sagt, ikke mod det, man husker.

Jonas Vestergaard, som laver mange af vores portrætter, siger ofte, at et godt interview ikke kan skyndes. Man kan skære i forberedelsen eller i redigeringen, men hvis man skærer i lytningen, mærker læseren det med det samme. Derfor regner vi mødet som en fast post og ikke som noget, man kan presse.

• Transport og en hel formiddag afsat til et enkelt møde
• Optagelse, så der kan lyttes frem for noteres
• Tid til at se værkstedet og møde gæsten uden dagsorden

Efter mødet venter den del, de færreste tænker på. En samtale på halvanden time giver mange sider tekst, og den skal skrives ned, ordnes og skæres til, så den kan holde sig på siden. Talt sprog er fyldt med omveje, gentagelser og halve sætninger, og opgaven er at bevare stemmen uden at bevare rodet.

Her bruger vi mest tid. Man læser, flytter om på afsnit, finder rækkefølgen, hvor det vigtigste står stærkest, og sletter det, der bare er pænt. Hvert snit skal kunne forsvares over for gæsten, som til sidst får lov at læse teksten igennem og rette faktuelle fejl.

Den runde kan tage et par dage, fordi folk har travlt og skal have tid til at svare. Vi lægger den ind i planen fra starten. Hvis man glemmer den, ender man med enten en forhastet tekst eller en forsinket udgivelse, og begge dele koster mere, end man tror.

• Nedskrivning af hele samtalen i fuld længde
• Flere redigeringsrunder for rækkefølge og tempo
• Gæstens gennemlæsning og eventuelle rettelser

Et langt interview står sjældent alene. Det skal have billeder, der viser stedet og hænderne i arbejde, og de skal aftales, tages og vælges. Nogle gange tager vi dem selv under besøget, andre gange er der brug for en fotograf, og så lægges der endnu en dag og endnu en aftale oveni.

Dertil kommer de mindre poster, som hurtigt summer: transporttid, en lille gave til en gæst, der har brugt en hel dag på os, og tid til at få tilladelser på plads, når vi bruger værker eller skitser, som gæsten har tegnet. Ingen af dem er store alene, men sammen kan de fylde mere, end man regner med.

Jeg foretrækker at skrive dem ind i planlægningen fra begyndelsen frem for at lade dem dukke op bagefter. Det gør det lettere at sige ja eller nej til et interview med åbne øjne, og det gør det muligt at holde den samme omhu fra første til sidste afsnit.

• Fotografering på stedet eller aftale om billeder
• Tilladelse til at vise skitser og færdige arbejder
• Små udgifter til rejse og en tak til gæsten

Nogle samtaler bliver dyrere af sig selv. Er gæsten svær at få fat i, eller bor vedkommende langt væk, vokser tidsforbruget hurtigt. Det samme gælder, hvis flere personer er med, for så skal der flere stemmer ind i teksten, og redigeringen bliver et puslespil. En samtale med en enkelt tegner, der bor tæt på, er langt billigere end et møde med et helt værksted.

Andre ting kan holde prisen nede uden at skade resultatet. En klar aftale om længde og tema, en gæst, der selv har tænkt over, hvad der skal fortælles, og en redaktør, der kender stoffet på forhånd, sparer begge parter for omveje. Det er sjældent de store beslutninger, der afgør regnskabet, men de mange små.

Det, jeg aldrig vil spare på, er lytningen og den sidste gennemlæsning. De to ting er forskellen på en samtale, man blader forbi, og en, man vender tilbage til. Alt andet kan justeres, når vi ved, hvad historien har brug for.

• Afstand, antal deltagere og gæstens tilgængelighed
• Hvor godt temaet er aftalt på forhånd
• Længden på den færdige tekst og antallet af billeder

Som læser betaler du ikke direkte for et enkelt interview, men du mærker det i resultatet. Et interview, der har fået den tid, det kræver, indeholder detaljer, man ikke finder andre steder: hvordan en tegner holder sin blyant, hvorfor en snedker vælger netop den træsort, hvad en dag på værkstedet egentlig består af. Det er den slags, man kan læse igen og igen.

Vi fortæller om prisen, fordi vi tror, det gør læsningen bedre at kende arbejdet bag. Når man ved, hvor mange timer der ligger i en side, læser man den måske lidt langsommere og lægger mærke til de ting, der ellers ville glide forbi.

Samtalerne er den rubrik, hvor vi bruger mest tid pr. tegn, og det er med vilje. Hellere få samtaler, der er gjort ordentligt, end mange, der er gjort hurtigt. Det er den afvejning, vi vælger hver gang, vi tager imod en ny gæst.