Blyant, papir og tålmodighed: redskaberne bag en god skitse

Når jeg besøger tegnere til Skitsebogen, kigger jeg først på papiret. Næsten alle, vi har talt med, bruger et almindeligt, ret billigt papir til de første streger. Det skyldes ikke, at de ikke kan lide dyrt papir, men at dyrt papir gør én forsigtig. Man tør ikke tegne noget dårligt på en side, der føles kostbar, og så kommer den dårlige skitse aldrig, den, som ofte rummer den bedste idé.

Mange arbejder i en indbundet bog med let råhvidt papir uden for megen glathed. Det tager blyant godt, tåler et viskelæder uden at flosse og kan klare lidt vand, hvis man vil lægge en skygge ind. Sidetallet er sjældent vigtigt. Størrelsen er det: en bog, der kan ligge i en jakkelomme, bliver oftere åbnet end en, der skal bæres i en taske.

Jeg har selv lært at gemme de pæne ark til færdige tegninger og lade bogen være stedet, hvor det må se grimt ud. Den adskillelse gør mere for udviklingen af en idé end noget enkelt redskab.

• Vælg papir, du ikke er bange for at ødelægge
• Hold bogen så lille, at den følger med overalt
• Gem de gode ark til den færdige tegning

De fleste tegnere, vi har mødt, har ikke én blyant, men en lille håndfuld. En hård blyant giver en tynd, lys streg, der egner sig til at lægge konstruktionen ind. En blød giver en mørk, fyldig streg, der kan bruges til at fastslå, hvad der skal blive stående. Skiftet mellem dem følger ofte selve tankeprocessen: først lader man linjerne være usikre, så vælger man.

Nogle holder sig til to grader og skærper dem med kniv i stedet for at bruge en spidser. Kniven giver en længere spids og mere kontrol over bredden, og den lærer én at tage sig tid. Andre sværger til en trykblyant med tyk stift, fordi den aldrig behøver at blive slebet og derfor aldrig afbryder tankerækken.

Det interessante er, at ingen af dem opfatter valget som teknik. De taler om det som om at vælge tonefald: hvor højt vil jeg tale i dag?

• En hård og en blød blyant dækker det meste
• Skær spidsen med kniv, hvis du vil styre bredden
• Skift grad, når tankerne skifter karakter

Flere af de erfarne tegnere siger noget overraskende om viskelæderet: de bruger det mindre, end man skulle tro. En streg, der er gået galt, bliver stående som spor af en overvejelse, og den næste streg lægges ved siden af i stedet for ovenpå. Resultatet er en side, hvor man kan se, hvordan idéen fandt sin form.

Når viskelæderet bruges, er det oftere til at tegne med end til at rette. Et blødt, formbart viskelæder kan løfte lyse partier ud af en mørk flade og give en skitse lys og dybde. Et hårdt bruges til skarpe kanter og små detaljer.

Jeg har set tegnere dreje bogen mellem hænderne og bruge viskelæderet som en slags pensel. Det ændrer opfattelsen af fejl: de er ikke noget, der skal fjernes, men materiale, man kan arbejde videre med.

Når vi spørger, hvad der betyder mest, svarer næsten alle det samme: at tegne hver dag, også når der ikke er noget særligt at tegne. Ti minutter ved køkkenbordet, en kop kaffe på en café, en hurtig streg af en stol, man har siddet på hele aftenen. Det er vanen, der gør, at hånden vil, når hovedet har en idé.

Flere har en fast ramme: samme tid, samme bog, samme kop. Det lyder banalt, men rammen fjerner beslutningen om, hvorvidt man gider. Det er en metode, jeg selv har lånt til skrivearbejdet, og den virker lige så godt der.

En skitsebog, der bruges dagligt, bliver hurtigt fuld af halve tanker og tilfældige observationer. Det er netop dens styrke. Man kan bladre tilbage og finde et lille motiv, der viste sig at bære et helt design.

• Sæt en fast tid af, selv om den er kort
• Tegn hverdagens genstande, ikke kun motiver med mening
• Bladr tilbage i bogen med jævne mellemrum

Skitsen er sjældent det endelige svar, men den er stedet, hvor spørgsmålet formuleres. Tegnerne beskriver en rytme: mange små miniaturer, hvor form og proportion afprøves hurtigt, derefter en eller to, der tegnes større og mere omhyggeligt. De små kaldes ofte tommelnegle, fordi de er på størrelse med en tommelfingernegl.

Når en idé har overlevet miniaturen, flyttes den ofte til løst papir eller til skærmen. Flere fortæller, at de scanner eller fotograferer siden og tegner videre ovenpå, så den første, usikre streg stadig kan ses nedenunder. Den streg holder dem fast på, hvad der var meningen.

Overgangen er ikke et brud. Den er en fortsættelse med andre redskaber, og de bedste designs bærer stadig noget af den første skitses tøven.

Hvis du vil prøve, behøver du ikke købe meget. En lille bog, to blyanter og et viskelæder rækker langt, og du kan begynde i dag. Det vigtigste er ikke udstyret, men at give dig selv lov til at lave noget, ingen skal se.

Vælg en genstand i nærheden og tegn den tre gange, på hver sin måde. Se på forskellene bagefter. Du vil sandsynligvis opdage, at den tredje tegning er den, du er mest nysgerrig på, fordi den er sket efter, at du holdt op med at bekymre dig.

I de kommende uger ser vi på flere sider af den proces. Her er det nok at sige, at redskaberne er enkle, og at tålmodigheden er det, der tager tid at lære.

• Start med tre tegninger af samme genstand
• Sammenlign dem uden at dømme
• Brug bogen, til den er fuld