Fem fejl i research og redigering, og hvordan du undgår dem

Den første fejl sker som regel allerede ved skrivebordet, inden en eneste kilde er kontaktet. Du har en idé, du kan lide, og du begynder at lede efter det, der bekræfter den. Resultatet er en tekst, der lyder sikker, men som kun fortæller halvdelen. Som interviewer ser jeg det tydeligt: de bedste samtaler opstår, når jeg møder op med et åbent spørgsmål frem for en færdig pointe.

Prøv at skrive din antagelse ned på første side i notesbogen, og sæt en streg under den. Lad den være en hypotese, ikke et facit. Når materialet så peger et andet sted hen, har du lov til at følge det. Det føles som et nederlag i en uge og som en gave, når teksten er færdig.

Det hjælper også at spørge dig selv, hvad der ville få dig til at ændre mening. Kan du ikke svare, har du sandsynligvis allerede besluttet dig, og så er det tid til at lede efter en kilde, der er uenig med dig.

• Skriv din antagelse ned, før du begynder
• Find mindst én kilde, der er uenig
• Spørg dig selv, hvad der kan ændre dit syn

Den næste fejl er at lade én stemme bære hele historien. Det er bekvemt: personen er venlig, svarer hurtigt og har gode citater. Men en enkelt kilde giver et enkelt perspektiv, og læseren kan ikke selv skelne, hvad der er erfaring, og hvad der er forsvar af egen sag.

Jeg plejer at sætte mig et simpelt krav: hver væsentlig påstand skal kunne hvile på to uafhængige ståsteder, for eksempel en praktiker og en, der betragter arbejdet udefra. Det behøver ikke fylde meget i den færdige tekst, men det ændrer, hvordan du skriver. Du bliver mere præcis og mindre festlig.

Når du ikke kan få en bekræftelse, så sig det åbent i teksten. En sætning som 'det har jeg kun hørt fra én side' koster dig lidt glans og giver dig meget tillid hos dem, der læser dig igen næste gang.

Mange tror, at problemet opstår under skrivningen. Det opstår tit under researchen, hvor citater, tal og indtryk havner i fem forskellige filer og to notesbøger. Når du så skal samle trådene, bruger du dagen på at lede og ender med at skrive ud fra hukommelsen, som er en dårlig redaktør.

Vælg ét sted til alt materiale, og giv hver note en dato og en kilde, mens du stadig husker, hvor den kom fra. Marker med en anden farve, hvad der er ordret citat, og hvad der er din egen fortolkning. Det lyder pedantisk, men det sparer dig for den ubehagelige situation, hvor du ikke kan huske, om en sætning er din eller en andens.

Tag desuden en kort pause efter hvert interview og skriv tre linjer om, hvad der overraskede dig. Det er ofte dem, der ender som tekstens åbning.

• Ét sted til alt materiale
• Dato og kilde på hver note
• Ordret citat adskilt fra egen fortolkning

At pudse en sætning, mens næste afsnit stadig mangler, er en af de mest almindelige måder at spilde en formiddag på. Du får en flot begyndelse og en udmattet slutning, og strukturen bliver aldrig set som helhed. Skriv først færdigt, også selv om det er grimt, og rediger bagefter som en anden person.

Den anden person er vigtig. Lad teksten ligge, helst natten over, og læs den højt næste dag. Det, der snubler i munden, snubler også i øjet. Streg først i det store: afsnit, der gentager sig, og pointer, der ikke bærer. Først derefter rører du ved enkeltord.

Hvis du har en kollega til at læse med, så bed vedkommende fortælle, hvad teksten handler om, uden at kigge. Passer det ikke med dit eget svar, ved du, hvor arbejdet ligger.

Den sidste fejl er tidspresset, der får dig til at sende af sted, så snart sidste punktum er sat. Her i efterårets travle uger er fristerne ofte korte, og alligevel er den time, du giver teksten til sidst, den billigste kvalitetssikring, du har.

Brug den på faktatjek: navne, stavemåder, titler, årstal og tal. Ring tilbage til dem, du har citeret, hvis noget er skrevet om eller sat i nyt lys. Tjek, at overskriften lover det, teksten holder, og at første afsnit giver læseren en grund til at blive.

En liste, du kan gå igennem hver gang, gør det let at gøre det uden at tænke over det. Den behøver ikke være lang, men den skal være din og hænge ved skrivebordet, hvor du kan se den.

• Navne og stavemåder
• Tal, årstal og titler
• Citater læst op for kilden, hvor det er rimeligt
• Overskrift mod indhold